Skabt i smagslokalet tilbage i januar 2023. Blevet hurtigt et hit i webshop og er nu også i cafeen og Unomaten.
Smagsprofil
Mørke - eminent bløde - chokoladetoner i en kop der kommer med spændende små citrusperler og klassisk nød note. Og afrundes i lang varm eftersmag. Det er en krammer i en kop den her blend.
Risteprofil
Full City (mellemmørk).
Læs mere om vores risteprofiler her.
Om navnet
Crazy Mary er en sang med Pearl Jam der var i højtalerne i smagslokalet da denne blend blev lavet. Ofte opdager vi når vi har lavet nye blends at det næsten er det sværeste at komme på et godt navn.
Imens vi stod og smaget på kaffen - kom titlen som sagt ud af højtaleren og da vi smagte lidt på det passede det pludselig enormt fint. God kaffe, god sang, godt navn. Det var et match og kunderne har taget det til sig. Det kan også noget, "Crazy Mary".
Sangen blev skrevet af Victoria Williams, men dens første studieudgivelse var netop af Pearl Jam på Sweet Relief (A Benefit for Victoria Williams) fra 1993, et album sat sammen for at hjælpe Williams med at betale de medicinske regninger i forbindelse med hendes nyligt diagnosticerede multipel sklerose. Williams selv udgav den et år senere på hendes 1994-album Loose. (info fra SongFacts)
Bryggeguide
Crazy Mary er oplagt som espresso men også super god som filterkaffe og i fuldautomatiske maskiner. En solid stempelkande og robust aeropress.
Se vores fulde kaffeguide her
Hvad kan vi byde på? | nyristede bønner |
Bønnesort | Arabica |
Efterbehandling | Pulped-Natural, Natural |
Højde | 1500-1750 m.o.h. |
Smagsnoter & smagsoplevelse | Chokolade, Hasselnød, Lang eftersmag, Nød, Sødmefuldt |
Hvor kan du lide kaffe fra? | blend (flere bønner) |
Hvilken bryggemetode skal kaffen bruges til? | AeroPress, Clever, Hario, stempelkande, filterkaffe / drip , fuldautomatisk, moccakande, espresso |
Hvilken profil (styrke) er du til? | full city (mellemmørk rist) |