Risteriet goes coffeetrippin’

I oktober måned plejer der at være New York Coffee Festival. En rigtig trendsætter af en festival i vores branche.

Sker det på den festival – sker det meget snart andre steder også. Det er det ry de har bygget op siden første festival tilbage i 2015 og igennem de seneste 3-4 år har vi haft lyst til at sende en lille delegation sted.

Da vi her i 2024 har vores 20-års jubilæum, tænkte vi, at det var da så oplagt et år, som det kunne være.

Vi ville afsted til det store æble på inspirationstur. Ud og få nogle input. Hvilket det kan der godt være brug for engang i mellem. Det kender de fleste nok.

For ja, vi er da selv lidt stolte over, at vi har været i kaffebranchen så længe som vi har. Men vi er selvfølgelig også opmærksomme på at de nye trends måske ikke kommer helt så naturligt til os, som de gjorde da vi var helt nye… og yngre.

Og det skader jo ikke at være opsøgende, blev vi enige om, og planlægningen gik i gang. New York .. here we come. 

Vi aktiverede bl.a. en masse af de kontakter vi har fra messer og samarbejder igennem årene. Vi fik undervejs også fundet nye kaffefolk vi ville møde, og det fik heldigvis ikke den store betydning for turen, at festivalen, der havde været udgangspunktet, endte med at blive aflyst!

Absolut lidt spøjst, netop det år vi besluttede at tage til New York for at deltage. Men da den blev aflyst havde vi næsten allerede planlagt turen og sammensat et lidt presset program, så det frigjorde bare lidt tid til at fordybe os mere i de ting, der var aftalte og plottet ind i kalenderen.

Og tid bliver hurtigt en faktor. Det var reelt bare fire kaffedage i storbyen. Med lidt jetlag, og tid til også at shoppe nye kaffekrus til samlingen, så var der fart på og de fire dage gik også ret tjept da vi først havde boots on the ground og det første koffein i kroppen. 

Nej, vi nåede ikke det hele. Trods en god indsats og nye rekoder på skridttælleren. New York er selvsagt en kæmpe by med en befolkning på over 22 millioner mennesker i byområde. Vi ved slet ikke, hvordan der ville have været tid til en festival. Så held i uheld.

Også indenfor kaffe-branchen er New York en kæmpe. Så der var en del at se og smage på.

Top-3 anbefalinger

Vi drak kaffe. Rigtig meget kaffe.

Vi drak kaffe fra steder vi kender fra andre besøg i USA, og fra steder der er kommet frem, små som store, klassiske som eksperimenterende. Uden at gøre brug af et større pointsystem, blev vi efter turen enige om denne top-3 af kaffesteder, der er et besøg værd, hvis man har nogle dage i New York. For her synes vi at vi fik den bedste kaffe

1. Terremoto Coffee. Netop tilføjet en ny kaffebar så nu med to lokationer i NYC. Bruger Onyx bønner, fra .. Arkansas.
https://www.instagram.com/terremotocoffee/

2. Black Fox. Fire lokationer i NYC. Rister selv og kalder sig ”multi-roaster” .. uden at vi hed fandt ud af hvad det betød. 
https://blackfoxcoffee.com/

3. Birch Coffee. Med 8-10 lokationer i NYC (alt efter hvor man tæller til på kortet). Fremragende filterkaffe 2go når det ikke altid behøver at være mere kompliceret.
https://www.birchcoffee.com/

 

 

 

Andre anbefalinger

En ny kontakt vi mødtes med undervejs, var en kvinde, der har sit eget kaffe-guide-firma i New York. Hun kombinerer sin passion for kaffe med en skolelærer baggrund, og tager grupper med rundt på tur i Manhattans kaffehistorie. Skal man derover som enkeltperson eller i gruppe, er hun værd at forsøge at få en aftale med. Vi anbefaler hende i hvert fald meget.

Fang hende her (Nolita N Coffee Tour)

Skal det være stort?

Det er USA så hvorfor ikke supersize kaffeoplevelsen? Vi ved jo det findes. Og selvom der er mange fy-ord i samme sætning, må vi alligevel komme med denne anbefaling: Besøg Starbucks Reserve i Meatpacking District for et kaffekoncept der er optimeret maksimalt.

Det gjorde vi. Og det var ret cool.

Vi fandt en plads i baren, og fik et par generøse Espresso Martini serveret, så måtte vi bare indse, at det har de (Starbucks) styr på. Et showroom med indbydende atmosfære. Man tænkte næsten ikke over de voldsomt mange besøgende, konstant klingende kasseapparater og intet overladt til tilfældighederne.

De onde storkapitalisters romantiske hyldest af kaffen. Moderne og mainstream. Det er lidt en forførelse og reelt svært at vide, om man er med dem eller imod dem, når man først er trådt indenfor.

Skal det være småt?

Lad os skynde os i den anden retning. New York har mange små kaffebarer, men de færreste af dem er reelt selvstændige. Det kan være små pop-ups fra større steder eller fra en af de mange kæder der findes. Enhver butik med et kvart hjørne har et kaffsalg og især boghandlerne har snart mere kaffe end bøger. Så er der kaffe-spins af andre mærker. Der er f.eks en Ralph’s Coffee (Ralph Laurens kaffebar) etc.

Selv småt er næsten stort. Så vi anbefaler noget andet: Gå en tur en lørdag eller en søndag formiddag. Du kan ikke undgå at støde på et marked. Enten på fortovet eller i små som store parker.

Der vil altid være en kaffevogn, og skal du have en ægte selvstændig kaffeoplevelse i New York, er der rigtigt god mulighed for at du får den der. Derudover er det et af de få steder, hvor du kan nøjes med at hive 2 dollars op af lommen. Ofte er det små kafferisterier fra områder lige udenfor New York, der har leveret kaffen. Måske er de endda selv er kørt ind i de tidlige morgentimer, og har sat bod op ved siden af frugtsælgeren, blomstervognen, sirup-producenten, oste-folkene, osv osv.

Skal det være skørt?

Vi havde et kaffemøde på Coffee Project New York (Chelsea)

Her fik vi smagt på en ret speciel – ret fermateret - kaffe fra Colombia. Den hed noget så fedt som Julio Cesar og var en honey-processed nitro caturra. Ja... voldsomt imponerede melon ananas syrlig satan, det var ret underligt og ret fedt på samme tid. Supereksperimenterende Coffee Project er ikke småt. De har ni cafeer og trænings faciliteter, kaffeskole og i det hele taget en stram og seriøs stil.

I lidt mindre skala, og absolut mere afslappet, finder du f.eks. 787 Coffee. Her får man tilbudt kaffe brygget på enten enten rom-, whiskey-, eller tequila Infused Coffee Beans. Hele 16 små beliggenheder har de dog i New York. Men de tre steder vi nåede forbi, fremstod alle ret unikke og i hvert fald uhøjtidelige.

Deres kaffer – eksperimenterende som almindelige – er baseret på egen kaffe. Som i ægte egen kaffe. For 787 Coffee ejer og driver egen kaffefarm i højderne i regionen Maricao, Puerto Rico. Og de har en stor profil med sponsorering af forskellige projekter hjemme i Puerto Rico.

Skal det være Old-School

Zibetto Espresso Bar, Italiensk Café (6th Ave/56th street)

“(..) How it is served in a pure European way” som der er en der skriver i en anmeldelse. Og det er korrekt, hvis vi finder fastnettelefonen frem og ringer Europa i 80erne op. For det er her Old School og tilbage til før vi overhovedet havde smagt en espresso (eller espressi, som jeg er sikker på vi blev rettet hvis vi fik den forkert).

Så ikke så meget Europa. Men det er meget italiensk. Duften allerede i døren på vej ind, baristaen bag baren, indretningen. Det findes stadig i Italien i dag. De har holdt fast imens kaffebranchen alle andre steder har haft en markant udvikling.

Det kan lyde meget kritisk, men vi må bare indrømme, at der er en del af os der godt kan lide den gamle måde. Måske ikke smagen så meget, men i den samlede pakke er det faktisk ret fint og fyldt med historie. Respekt for det. Så må det godt smage lidt (meget for) bittert og få mindst det ene øje til at løbe lidt i vand imens pupillen snurrer rundt.

Vi var oppe ved starten af Central Park. Egentlig en lidt pudsig placering. En kaffebar som denne ville vi forvente at finde nede i Little Italy. Men her lå den imellem de vildeste højhuse og voldsomt fine hoteller. Det var eftermiddag og planen var at lige udforske Central Park nu vi var listet snublende tæt på. Så vi skulle have energien op og supplerede dobbelte espresso med en lille cannoli til .. when in Rome..

Det går stærkt når man har visit på Zibetto. Det er ind og ud. Ikke noget med at finde en hyggekrog og åbne computeren eller sætte sig med en god bog, striktøj eller andet der ikke kan klares det minut du venter på din kaffe. Og kommer der en gangster ind imens er det jo bare standard-reglen: ikke kigge dem i øjnene.

Retur til Risteriet

Det var en super tur med mange gode kaffeoplevelser i bagagen, da vi igen landede i Kastrup.

Trætte, men glade. Og bekræftet i, at vi gør en hel del præcis som vi skal gøre, at vi trods de 20 år på bagen er godt med, og at vi – af selv samme årsag – også ved, hvad der ikke vil fungere for os. Så ja, spoiler, der kommer altså ikke rum-infused kaffebønner herfra lige med det samme.

Men der var også måder at gøre det på, små som større, som vi har lageret i ide-banken, og som vi absolut forestiller os, at vi vil bruge fremadrettet. Så turen var mindst lige så enormt udbytterig som den var koffein fyldt. Og har du læst med helt hertil, så var det jo ikke så lidt.  

Da 20 år ikke er endestationen for os, men måske mere et sted at sætte af fra igen, så var det en fantastisk tur. Vi venter nok ikke 20 år igen med at pakke kufferterne og tage ud på inspiration et sted i verden. Forslag modtages :)