•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 490,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490,-
basket
LUK

Happy Donkey, en nyklassiker i Risteriet

Oprettet d. under Kaffe

Happy Donkey, en nyklassiker i Risteriet

Efter lidt tilløb, har Happy Donkey nu i et par uger været fast del af vores sortiment. Altså der hvor det er muligt at købe både 250g, 500g og 1000g.

Efter at have startet som en pop-up og så et besøg i Limited Edition Roasts kategorien, blev det nu tid til, at få den ind i det faste sortiment.

Smagsprofilen og mere kaffedata kan læses under produktet på webshoppen (klik her).

Her følger lidt om baggrunden, for vi har flere der har spurgt ind til navnet og sammenhængen. Så lad os se på det.  

Hvorfra kom æslet?

Da vi i efteråret begyndte at forberede Kaffens Dag 2024 prøvede vi lidt forskellige ting af. En af dem var en Full City (mellemmørk) ristning af vores Colombia Huila. Og i fin tråd med temaet vi have besluttet: Darker Days. 

Det  viste sig at være en god ide, både med tema og Happy Donkey, og den endte med at blive valgt som den ene af to kaffer vi præsenterede som lille pop-up den 1. oktober på webshoppen og i cafeen. 

Denne nye ristning af Colombia fik navnet Happy Donkey.

Mød Juan Valdez

Vi er tilbage i 1959. Her får et amerikansk reklamebureau til opgave at promovere kaffeavlere og kaffe fra Colombia. Til det formål opstod Juan Valdez, en karakter der skulle betragtes som en hyggelig venlig kaffemand, der skulle charmere amerikanske husmødre.

Klædt på med sombrero hat og poncho, samt en sæk kaffebønner på ryggen af hans æsel. Det har set ud noget som dette. 

Nu er vi så fremme ved 2024 og Juan Valdez er et navn alle i kaffebranchen kender. Det er blevet en del af kaffe leksikonet på samme måde som Kaldi, Java og Mocca. Ord og navne, der bruges flittigt i tusinde forskellige sammenhænge.

Og nu også brugt af os. For når vi har med kaffe fra Colombia at gøre, er det naturligt, at tankerne går til Juan Valdez og hans æsel

Faktisk hedder hans æsel - ifølge flere kilder - noget så fint som Conchita. Men vi endte dog i stedet med Happy Donkey som vi synes er helt perfekt. En god reference og et godt positivt navn.

Kend kaffen

Denne kaffe er ret speciel, da den udelukkende er blevet dyrket, høstet og forarbejdet af kvinder i Hulia-regionen, Colombia. Disse kvindelige kaffefarmere administrerer hver 1-5 hektar og har dannet en forening dedikeret til at beskytte deres forfædres jord og de kulturelle aspekter af Huila region.

Ved at indføre bæredygtige landbrugsmetoder beskytter de deres gårde mod de ødelæggende virkninger af klimaændringer. Dette har forbedret ikke kun deres levebrød, men også deres lokalsamfund. Succesen for små kaffebønder som dem, bringer vitale investeringer til området og øger livskvaliteten.

Selve rejsen begynder med omhyggeligt at håndplukke de perfekte modne kaffebær. De lægges i kaffemøllens store vandbade/kar. Denne proces adskiller de modne bær fra de umodne samt sorterer defekte bær fra.

De opsamlede bønner fermenteres derefter i 12 timer, før de vaskes grundigt. De kan først pakkes til eksport efter cirka 15 dage, når de når det optimale fugtniveau på 10-12%.

Full City og fuld smag

Happy Donkey er en af de populære Full City muligheder, vi tilbyder, og den har derfor som f.eks Uno og Crazy Mary, gennemgået en ret specifik ristningsproces for at sikre, at vi får de rige smage, som vi ønsker, uden at det bliver for mørkt.

Vi synes du skal smage med. Vi håber at bare en enkelt tår af denne fantastiske colombianske kaffe, vil få dig til at blive ret begejstret. Måske endda helt happy .. det er i hvert fald sådan vi selv har det.

Smag med. Klik her og kom ind til webshoppen og køb en pose. Så rister, pakker og sender vi fluks. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar