•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 490,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490,-
basket
LUK

Det rette værktøj

Oprettet d. under Kaffeudstyr, Kaffeviden, Guides

Det rette værktøj

Det er logisk at tænke, at det vigtigste kaffeudstyr du har, er din kaffebrygger.

Selvom der selvfølgelig er en vis sandhed i dette, da din kaffemaskine er det udstyr, der primært udfolder smagen, kan der være andet udstyr, som du måske overser. I denne blog vil vi fortælle om, hvor vigtigt det er med en ordentlig kaffekværn.  

For en kaffekværn er en utroligt vigtig del af dit kaffe-setup. Og det er uanset, om du er til de tre klassiske espresso, filter eller stempelkaffe. Eller en af de mange indimellem. 

Som vi også var inde på i forrige blog, så er ”en kværn er potentielt det vigtigste stykke kaffeudstyr, du vil købe”.

Tit står vi med kunder, der skal starte deres kafferejse. Eller i hvert fald sende den afsted mod et nyt niveau. Om det er fordi, at de skal brygge moderne pour-over i stedet for klassisk filterkaffe, aeropress i stedet for stempelkande eller gå fra fuld automatisk til manuel espressomaskine.

Forskellige bryggemetoder stiller forskellige krav til din kaffekværn. Men ens for alle bryggemetoder er, at du skal have en kvalitetskværn for at brygge kvalitetskaffe.

Laver du kaffe, men har ikke en kværn, så køber du dine kaffebønner formalede. Det kan man sagtens. Supermarkedet bugner af poser med formalet kaffe. Vi har også i vores webshop en drop-down mulighed for forskellige formaling på alle vores kaffer.

Men når du vælger at købe formalede kaffebønner, går du glip af den unikke smag og oplevelse, som friskmalet kaffe tilbyder. Ikke mindst friskmalet ny ristede bønner. Du bør selv male derhjemme. Til hver portion du brygger. Fra den lille kop til dig selv – til en kæmpe kande når der er selskab. Det smager af mere, og det smager bedre.

Så første skridt er at skaffe en kaffekværn. Så du selv kan male dine kaffebønner og netop åbne op for en forrygende – og enormt smagfuld – forbedring. Du skal bare give dig selv den gave at starte med den rigtige. Nu kopierer vi lidt ind fra forrige blog og kombinerer med anbefalinger til kaffekværne.

Espresso (fin)

Espressomaskiner har brug for en fin formaling, så kaffen bliver som bordsalt. En klassisk tommelfingerregel er, at din kværn nok skal koste omkring 1/3 af prisen på din maskine. Har du en single-boiler maskine som ECM Casa eller ECM Classika, vil den nye C-Automatik 54 være en god mulighed. Se den her!

Er du meget seriøs omkring din espresso og har en af de store ECM HX-maskiner som Technika, Elektronika eller MAX, eller dualboiler som Synchronika, er ECM Manuale 64 den ’mindste’ kaffekværn i vores sortiment, som du bør kigge på. 

Med 64 mm stålknive kan du male til en dobbelt espresso på 7-8 sekunder med et fantastisk resultat. Fint og ensartet. Se den her!

Filter (mellem)

Mange er kommet med på ”filter vognen” og suppleret deres klassiske kaffemaskine med de moderne pour-over som Hario V60 og Clever Dripper. Ens for alle disse metoder er, at de har brug for den mellemfine formaling. Svarende til konsistensen af almindeligt sand.

I mange hjem står den ikoniske blad-kværn. En lille mølle med to blade der roterer hidsigt rundt i et kammer og hakker kaffebønnerne i en masse små stykker. Lad den beskrivelse være vores diplomatiske måde at sige, at det ikke er noget, som vi anbefaler.

Køb en god kværn. Den behøver ikke at være så dyr som dem, der maler espresso. Men jo mere du investerer, jo mere får du retur. Vi har altid været glade for norske Wilfa, og de har forskellige gode modeller til at male fra mellem til grovere formalinger. Altså fra filterkaffe og op  til stempelkanden.

ECM har også en mulighed. Hvis du skal være rigtig god ved dig selv. De har nemlig lavet den kaffekværn, der hedder C-Manuale 54. Den kommer i tre forskellige farver. Se dem her!

AeroPress (mellem)

Den er blevet en klassiker, den gode AeroPress. Vi brygger selv med en mellemfin kornstørrelse. Næsten identisk med hvad vi maler til den almindelige filterkande. Derfor er ovenstående anbefaling til filterkaffekværn den samme, som vi giver til Aeropress.

Stempelkande (grov)

Den grove formaling. Men så ”fin” grovhed du kan lave. Det handler om, at du skal kunne presse selve filteret ned, når ventetiden på de 3-4 minutter er ovre. Det skal ligne og føles som havsalt.

Igen henviser vi til anbefalingen på ECM C-Manuale kaffekværnen. Super god til at lave den grovere formaling, men stadig jævnt. For det er vigtigt at sige igen og igen – selvom du går op i grovere formalinger - du skal male helt jævnt! Ikke i varierende kornstørrelser. Konsistensen er ’key’ for kvalitetskaffe!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar